Min bedste ven…mobilen.

Når jeg går ud i Shanghais gader er der normalt altid 2 ting jeg har med. Kontankter og min mobil.Så skulle man kunne klare sig.

Igår skulle jeg tidligt ud af døren. jeg skulle med Frederik i skole og opdagede lige at der ikke var meget strøm på. I stikket med den..HUSK NU DIN MOBIL LISBETH..og så glemte jeg den selvfølgelig. Nå, jeg sille køre hjem forbi og hente den senere, kan ikke lide hvis skolen ikke kan få fat i mig hvis der er noget med ungerne.

I Fredes klasse skulle vi på “community walk” dvs at vi skulle gå en runde og finde forskellige steder, bygninger og lign. Vi var selvfølgelig en flok der gik forkert udfra det håndtegnede kort;-) så vi kom ind i et meget lokalt kinesisk kvarter, hvor der bestemt blev kigget på os.

Det trak lidt ud på skolen, der er flere forældre der har lidt problmer med læreren, som er helt ny, så der skulle også lige snakkes lidt da jeg har meldt mig til at være CLASSMOM. (en der er bindeled mellem lærer og forældre ved arrangementer i klassen)

Aftalen var at jeg skulle køre til Lise, så jeg hoppede i taxi, og fandt ud af Lise så ikke var hjemme alligevel…hun var vist blevet træt af at vente på mig;-), men jeg kunne jo ikke ringe. Derefter var der forkost med en ny familie der skal herud til januar, der er altid mange ting man gerne vil vide  som første gangs tilflytter til Kina;-). Og da jeg endelig kom hjem, var jeg sikker på at min mobil ville være overfyldt med smsér og missed calls…..men der tog jeg fejl.

2 smsér var hvad det var blevet til…det siger vist lidt om ens manglende popularitet. Ikke engang min mand havde ringet eller skrevet…så jeg har nu lært at

 1. Jeg KAN overleve en dag uden mobilen

2. Jeg er vist ikke særlig populær;-)

Måske skulle man få sig en NEW BEST FRIEND;-)